Uden nogen logik ?

Hjertelig velkommen.

Her skal du ikke forvente at finde at alle billeder er skarpe og tydelige, hverken de faktiske billeder eller metaforerne.

Her vil det mest – men ikke altid – handle om at arbejde med at skabe nye billeder, når de gamle falmer.

Vores verden trænger til nye billeder, nye visioner. I min verden vil det ofte være nødvendigt

• at se det jeg mærker,
• at mærke det jeg hører,
• at høre det jeg tænker,
• at tænke det jeg ser

– inden jeg kaster mig ud i en sandhed, og gør den til min sandhed, min ledestjerne, min stemme – inden den bliver mig.

Så når mine ord her gør billeder uskarpe, så hjælp mig med at skabe nye billeder. Nye billeder der kan bidrage i en verden, hvor vi vil hinanden, fordi vi er her for at skabe sammen.

Så er mine billeder for ofte uskarpe, så skab balance ved at vise mig alle de nye billeder, der dagligt skabes, hvor mennesker vil en ny vej.

Måske du vil være med til at skabe her – du skal være så velkommen.

Tak for at du tog tid til at komme forbi.

Uden nogen logik? – Nej vel …, alt har en indre logik, der skal opdages, før forandring er mulig.

Velkommen.

Grading takes away all the fun from failing

Overskriften er et citat fra et TED-foredrag af Shimon Schocken.

====>  Shimon Schocken: The self-organizing computer course

“Grading takes away all the fun from failing. “— Shimon Schocken (at 10:17)

Shimon Schocken and Noam Nisan developed a curriculum for their students to build a computer, piece by piece. When they put the course online — giving away the tools, simulators, chip specifications and other building blocks — they were surprised that thousands … 

http://www.ted.com/talks/shimon_schocken_the_self_organizing_computer_course.html   <====

Grading er et vanskeligt ord at omsætte til eet dansk ord, så her er mit forslag til en dansk oversættelse af overskriften.

Det at bestå, fjerner alt det sjove ved det at fejle. (Googles oversættelse er sjov “Grading tager væk alt det sjove i at gå konkurs”.)

Shimon Schocken’s lille foredrag på godt 16 minutter er dejligt livsbekræftende, og for mig et af de gode billeder, der skal stå stærk i min bevidsthed, for det fortæller mig historien om forskellen på at lege sig til viden og slide sig til viden.

Hvornår og hvor er det, der efterspørges kompetencer, der er funderet på viden skabt gennem leg? Jeg kan ikke lige huske konkrete eksempler. Jeg ser masser eksempler på, at uddannelse skal prioriteres og bestås, og at de unge bare har at blive færdige hurtigst muligt, for ellers … mere stok end gulerod.

Du kan bidrage med at udbrede Shimon Schochen’s gode vision. Brug de 16 minutter og 25 sekunder og glæd dig.

Urtepandekager med fyld

Egentlig er det helt enkelt og opskriften ser du på billedet. Men som så meget andet, er den jo heller ikke meget tydelig. Så derfor følger den her.

Pandekager: 4 æg, 100 g hvedemel, 100 g grahamsmel, 2 løg, 4 dl mælk.
Mel, revet løg og mælk røres sammen til en passende konsistens. (Jeg vil nu også komme æggene i …)

Fyld: 1 røget makrel, 2 dl cremefraiche, 3 fed hvidløg, salt, peber og krydderurter, f.eks. persille, løvstikke, citronmelisse.
Det hele røres sammen til en cremet konsistens.

Når pandekagerne skal være uden gluten – så kan du bruge f.eks. majsmel blandet med grovblandinger til glutenfri brød. Du kan også anvende denne opskrift.

200 gr majsmel. 4 dl sojamælk, 3-4 æg, 1/4 tsk salt, olivenolie og evt. tilsætte grønne urter (skvalderkål, persille eller andre)

Og så fortjener Huba da et par ord på vejen.

Kate og jeg sad på Snekken i Roskilde og skulle nyde lidt god mad. Huba var på havnen og var lidt inde og lidt ude med sit glas rødvin. Han kom hen til vores bord og vi fik en hyggelig snak om hans nye bog – Sejler kogebogen – Huba og gryden. Og naturligvis måtte vi eje den. Så tak til Huba – for de mange gode og let tilgængelige opskrifter.

Du kan læse mere om bogen ved at klikke på billedet.

Diagnosen flygtighed – eller tågesnak?

I bogen ”Fleksibilitet, flygtighed og frirum – en kritisk diagnose af det senmoderne arbejdsliv” skrevet af Lise Drewes Nielsen, Kurt Aagaard Nielsen, Eva Munk-Madsen og Katrine Hartman-Petersen samles resultatet af et langt forskningsprojekt, der kørte i perioden 2005 – 2009. 

Projektet handlede om effekten af de vilkår to forskellige grupper gives. Det er særligt effekten af at skulle være meget fleksibel i sit arbejde, bl.a. med hensyn til mødetid, mødested og variation i hverdagens vilkår og kollegialt samvær, forskningen er koncentreret omkring.

I bogen tildeles chaufførerne og handicaphjælperne en diagnose; flygtighed.

Flygtighed er fraværet af sammenhæng og manglen på individuelle og sociale arbejdserfaringer.

Paul Hegedahl giver her en fin og fyldig anmeldelse af bogen.

Nu spørger jeg så om diagnosen flygtighed er en flygtig diagnose?

Og hvad skal dette spørgsmål så føre til? For det er vel ikke bare for at fornærme chauffører eller handicaphjælpere? Og det er da en ”gammel” sag at hive frem!

For mig handler det ikke så meget om forskningsarbejdet og de resultater, der blev forsket frem. Det handler om at overveje værdien af de sandheder vi bliver mødt med, som helst skal kunne stå i en sætning. Hvor mange sandheder bliver vi i dag mødt med, som i morgen forsvinder i tågerne – bliver flygtige.

Jeg læste bogen i 2010, og jeg oplevede ikke resonans. Jeg skrev til forfatterne – de ved jeg ikke oplevede resonans.

(Jeg tænkte længe over den manglende resonans – det handler nok mest om at forskningsarbejdet havde udeladt beskrivelser af den værdi chaufførerne og handicaphjælpernes faktisk tilfører mennesker, der skal transporteres eller hjælpes, men også om fraværet af en beskrivelse af det, det gør ved mennesker, når de får en diagnose, de måske tager uden at ville have den.)

Nu står jeg med 2 paradokser – en diagnose, der er flygtig og larmende tavshed. Jeg elsker paradokser.

Hvad gør du, når du ikke oplever resonans?

Kommer du også til at tage ”diagnoser”, du bund og grund har bedre af at undvære?

Uden nogen logik? – 26. januar 2013 – Michael Thomsen